søndag, marts 28, 2010

Jeg er syg...igen :-(

Jeg har i denne omgang nærmest været syg i mere end en uge nu. Jeg hostede ret meget sidste weekend og havde lidt feber, og var hjemme fra vuggestuen i mandags. Men tirsdag og onsdag havde jeg det fint igen og var også i vuggestue. Onsdag aften blev jeg så syg igen, denne gang med feber, hosten og forkølet:( Så jeg var nok for tidligt ude... Jeg er stadigvæk lidt forkølet, men i dag har jeg heldigvis ikke feber. Så får vi se, om jeg kommer i vuggestue i morgen, eller om det bliver tirsdag. Mor er også blevet syg nu, hun er godt nok træt af al den sygdom, og hun glæder sig nu meget til sommeren kommer! Men forhåbningerne blev ikke bedre i dag, da det begyndte at sne igen!

Men selv om man er syg, kan man godt lege :) Her har jeg klædt hunden Tórur i regntøj. Tórur fik jeg af mors fætter, som også hedder Tórur, i sommers, og jeg har selv opkaldt den efter ham :)






Ingen kommentarer: