søndag, maj 09, 2010

Gåtur i Berlin :)

Lørdag morgen var vi to en gåtur rundt i Berlin. Vi besøgte bl.a. Die Hackeschen Hofe, der er kendt for at være "Das neue Berlin". Det er et boligkompleks, der før blev brugt til bl.a. trabant-værksted, lagerhal, parkerings-og losseplads, og som i dag er blevet et af de foretrukne samlingssteder for de unge berlinere.

Nu er bygningerne restaureret som en labyrint af 10 sammenhængende baggårde, virkelig interessant at gå her :)

Der var en masse souvenirbutikker, caféer, restauranter, teatre osv. Bl.a. var der en Ampelmann butik. Ampelmann er denne grønne (og røde) lille mand, der bliver brugt som den grønne mand i lyskrydsene i øst-Berlin. I vest-Berlin er det den anden grønne mand, som vi alle ellers kender. Efter murens fald i 1989 valgte øst-delen stadigvæk at holde fast i Ampelmanden, og den er nu blevet en slags kult på østsiden. Der er flere Ampelmann-butikker, som KUN sælger ting med den lille grønne og røde mand.


Her en lidt speciel bygning: dette var små sølvtingester, der blafrede i vinden, og derfor kunne man se det langt væk fra.

Beinta på broen lige foran Berliner Dom.
I parken foran domkirken havde en gruppe mennesker samlet sig. De var alle sammen klædt us, som om de skulle til fastelavn...specielle typer. Dem så man i øvrigt ret mange af i Berlin, der er en meget tolerant by :) Bl.a. er borgmesteren homoseksuel, og han lagde ud med at fortælle det i sin første tale til folket! Og det blev så accepteret af alle, og han er en meget vellidt borgmester!

Ingen kommentarer: