mandag, september 07, 2009

Så var vi endelig tilbage! :)

Vi har haft problemer med at logge ind på hjemmesiden, siden vi opdaterede vores explorer for nogle uger siden. Mor og far har prøvet og prøvet at logge ind, men intet har virket! I aften fandt mor endelig ud af det, og det var et lille bitte flueben, der skulle fjernes!! Nå, men nu er vi så tilbage ;-)
Her går ellers alt godt. Vi er alle i gang igen efter sommerferien, og det er nu også godt :) Jeg er meget glad for at være tilbage i vuggestuen, jeg trives SÅ godt, det er så dejligt:)
Jeg snakker også mere og mere for hver dag, nu kan de voksne have en hel samtale med mig! Og jeg er god til det, siger de alle sammen :) Lige for tiden har jeg det meget sjovt med også at drille mor og far. Fx siger jeg, at jeg har lavet stort i bleen og skal skiftes. Når de så lugter til bleen eller endda tager mig op på puslebordet og begynder at skifte bleen, så griner jeg og siger: "kun pruttet!" hihihi... Og så er jeg meget optaget af at råbe "HVEPS!", hver gang jeg ser en flue hehe... og "hvepsen skal UD!" Jeg siger ikke hvem det er, der plejer at sige sådan!
Ja, jeg siger mange sjove ting ;-)

Ingen kommentarer: