fredag, november 21, 2008

Vores uge

Ja, så var det igen længe siden, at vi sidst lagde noget ud her. Denne uge har været præget af sygdom, lektier og hygge i weekenden.
Lille Bjørt (som er 11 mdr. i dag:) har været så meget syg på det sidste:( Hun får feber med ca. en uges mellemrum, og har ellers været forkølet meget længe. Så hun har desværre ikke været meget i vuggestue, selv om hun gerne skulle have været rimelig tit i sidste uge og denne uge, så hun kunne blive vant til at have lidt lange dage. Mor starter jo i praktik på mandag.. Men det er ørerne, der hele tiden driller:( I onsdags var vi så hos ørelægen, og han sagde, at det var tydeligt, at der var væske i begge ører, og eftersom det havde stået på så længe, så skal hun have dræn i. Det får vi så en tid til nok inden jul..så håber vi bare, at det vil hjælpe, så Bjørt kan blive frisk igen.
Elisabet er ellers hos os i weekenden, så vi hygger os :) I morgen lørdag skal far til Sandoy på harejagt! Om aftenen skal mor ud at spise med klassen, og måske en tur i byen, det glæder hun sig til :-) Ellers så gælder det bare om at hygge os og få Bjørt frisk igen :-)
Mor starter som sagt på mandag, det bliver noget helt andet end at være på barsel!! Det bliver et "fuldtidsjob" de næste 2 måneder på psykiatrisk afd. D1. Så hun har forsøgt at læse en masse, da det er lidt svært at huske alt fra sidste år, og også så man er lidt forberedt. Men hun glæder sig også til at komme i gang, det bliver spændende ;-)

Ingen kommentarer: